Røde Kors Samaritter, Skive.

Vi er en afdeling der består af 16 aktive samaritter og et antal elever – men vi kan sagtens bruge flere!

 

Samaritterne – der arbejder ulønnet og frivilligt – er uddannede i fysisk og psykisk førstehjælp. Gennem løbende undervisning og træning opretholdes et højt fagligt niveau, som kommer de tilskadekomne til gode på de vagter, vi deltager i. Ud over uddannelsen og glæden ved at hjælpe andre, får du også et stærkt socialt netværk og et godt kammeratskab.

 

Vi har hvert år mange store og små vagter i lokalområdet, bl.a. i forbindelse med ungdomsfester, motorsport, motionsløb, cykelløb, koncerter og festivaler. Derudover hjælper vi andre afdelinger, når de har større arrangementer. Vore vagter er fordelt over hele året, dog mest i weekenderne hen over sommerhalvåret, hvor vi forventer at du har den fornødne tid til at hjælpe.

 

Går du rundt med ”en lille samarit” i maven, og har du den nødvendige tid, samt lyst til at hjælpe mennesker i nød, er det sikkert dig, vi venter på.

 

Du er altid velkommen til at kontakte aktivitetsleder Jens Erik Kristensen på telefon 8669 1986 - mobil 2146 4650 eller e-mail: al-skive@rodekors.dk  og komme med til en af vore mødeaftener, som vi holder hver anden tirsdag fra kl. 19.00 til 21.00 i Røde Kors Huset på Viborgvej 16F i Skive.

 

 For at blive samarit skal du bl.a.:

         ·        Være minimum 18 år

                  Være fysisk og psykisk stabil

        ·         Deltage i Elevkursus (1 weekend)

        ·         Deltage i Samarit kursus (2 weekender)

        ·         Bestå en praktisk prøve

        ·         Være medlem af Røde Kors

I følge loven er det et krav, at vi som forening indhenter børneattest på alle frivillige, der kan komme til at arbejde med børn.

 Kurserne bliver betalt af afdelingen, og når du har gennemført din uddannelse kan du:

       √   Give livreddende førstehjælp, herunder hjertemassage

        √   Give førstehjælp ved store og små læsioner

        √   Give førstehjælp ved sportsskader

        √   Yde psykisk førstehjælp

        √   Bruge hjertestarter

        √   Bruge iltudstyr

        √   Observere tilskadekomne, herunder foretage måling af blodtryk, temperatur og puls.

Samaritter uddannelsen afsluttes med en prøve, som fornyes hvert andet år.

læs mere på Røde Kors hjemmeside: "Bliv Samarit"

eller find os på Facebook: Røde Kors Samaritterne i Skive – Facebook

Vi glæder os til at høre fra dig!