En besøgsven har tid til at lytte og tale!
Røde Kors. Besøgstjenesten er et tilbud til alle, der føler sig ensomme, og som savner personlig kontakt til andre mennesker.
Vi formidler besøg til personer, der har brug for og lyst til at være sammen med andre, men som har svært ved selv at komme ud og skabe sig et netværk.
Besøgstjenesten- som er en del af Røde Kors’ sociale arbejde – er vores største frivillige aktivitet med over 5000 aktive besøgsvenner. I afdelingen i Skive har vi for øjeblikket omkring 30 besøgsvenner, og vi har brug for mange flere – også mandlige besøgsvenner!!
Hvis du ønsker at få en besøgsven eller selv at blive besøgsven - og bor i postnummer 7800-7840, kan du ringe til besøgsleder Lilly Boel, tlf.41619039 eller sende en mail til lillyboel@gmail.com
Hvad er sygehusbesøgstjenesten?
Røde Kors’ sygehusbesøgstjeneste formidler kontakt til patienter, der ønsker besøg, mens de er indlagt på sygehuset. Som sygehusbesøgsven kan du komme på besøg på stuen, eller du kan lave aktiviteter sammen med patienterne i opholdsstuen.
Hvad forventes af en sygehusbesøgsven?
At du er et modent og psykisk robust menneske….
At du er tolerant og har god situationsfornemmelse….
Du kommer til at arbejde sammen med et hold af frivillige sygehusbesøgsvenner på afdelingen. Røde Kors sørger for introduktion, og I får supervision efter behov. P.t. er vi 5 sygehusbesøgsvenner.
Er du interesseret i at blive sygehusbesøgsven, så kontakt: Besøgsleder Vibeke Lorenzen volorenzen@hotmail.com tlf.: 9756 1623
Vi mangler besøgsvenner - er det noget for dig? Ring eller skriv til Lilly Boel for yderligere informationer!